Jeg brænder for din succes!

Med mig på holdet får du en hårdtarbejdende og passioneret  medspiller. Jeg arbejder målrettet og effektivt, så vi kan skabe synlige og målbare resultater.

Camilla session6534

Mit navn er Camilla Dahl Nielsen

Jeg er 31 år gammel og bosat i Silkeborg. Jeg bor sammen med min mand Rico og vores to små døtre Elin og Iris. Jeg er uddannet cand.IT med speciale i Innovation & management fra Københavns IT universitet. 

Jeg har arbejdet i designvirksomheden HAY i 7 år. Her har jeg arbejdet i deres marketing og e-commerce afdeling. Gennem de 7 år har jeg haft en stor berøringsflade med mange aspekter af IT og digital markedsføring.

Når alt kommer til alt, så er jeg nok lidt af en nørd. Jeg elsker at lære nye programmer, udforske nye systemer og generelt udvide min viden indenfor IT og digital markedsføring. Jeg elsker at sætte ting i systemer, danne overblik og finde smartere måder at gøre tingene på. 

Jeg tror på, at IT kan gøre livet nemmere for dig og din virksomhed!

Historien bag navnet

Måske du allerede har gættet det? I bund og grund hedder jeg Camilla Nielsen, dét ville du nok hurtigt glemme igen, da det ikke ligefrem er det mest unikke navn. Til mellemnavn hedder jeg Dahl. Det udtales selvsagt på samme måde som en dal, en bakkedal. En dal på engelsk hedder Valley.

Men så tænker du måske – hvor kommer media fra? Altså udover at det dækker ret godt over de ting, som jeg beskræftiger mig med. Så forkortes Valley Media som VM. Jeg arbejder altid på at blive verdensmester i at skabe værdi for netop din virksomhed! 

Derfor kunne det ikke være anderledes – Valley media!

VM 4

Skal jeg arbejde målrettet på at skabe synlige og målbare resultater med din virksomheds digitale liv? Så tøv endelig ikke med at kontakte mig!

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er ikke farlige! De er blot med til at gøre din brugeroplevelse bedre.   Læs mere